Orkide beskoeret

Logo udafvolden

Book et foredrag

Mine foredrag tager udgangspunkt i mit eget liv, hvor jeg har to voldelige parforhold bag mig. Noget af det jeg fortæller om er, hvordan det kan være, jeg faldt for disse mænd, hvad der til sidst fik mig videre med mit liv, samt hvordan mit liv ser ud i dag 13 år efter, jeg afsluttede mit sidste voldlige forhold.

I mine foredrag kommer jeg også ind på:
• Hvornår er man voldsramt?
• Hvordan kan det være, at nogle kvinder falder mænd, der er voldelige?
• Hvad er det, der gør, at kvinden ikke "bare" forlader sin voldelige mand?
• Hvad gør det ved en kvinde at blive i et voldeligt forhold?
• Hvorfor er det vigtigt at komme ud af volden/afhængigheden?
• Hvad kan kvinden selv gøre for at undgå en gentagelse?
• Hvad er det for typer mænd, der begår vold mod kvinder?
• Min vej ud af volden

Jeg kan tilpasse mine foredrag, så de passer til lige netop, hvad du har behov for.

Book mig til et foredrag – Ring på 60 14 73 55 eller send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Du kan også kontakte Lone Keller via denne kontaktformular

Bryd tavsheden om vold mod kvinder

Formålet med mine foredrag er blandt andet at bryde tavsheden og skammen omkring partnervold. Det skal ud i det åbne, så vi kan få skabt synlighed og debat. Blandt kvinder, der aldrig har været udsat for vold, oplever jeg en berøringsangst omkring emnet. Det er et alvorligt emne, der for mange er fuldstændigt uforståeligt. Men den voldsramte kvinde har brug for medfølelse og respekt fra sine omgivelser, ikke fordømmelse. Derfor vil det være en stor støtte, hvis hun møder åbenhed omkring emnet fra sine omgivelser. Hun skal vide, at hun er OK, selvom hun har/har haft en partner, der udsætter hende for vold. Hun er ikke et ringere menneske af den grund.

Tidligere foredrag:

• Joan-Søstrene - Aarhus
• Kriminalforsorgens Uddannelsecenter
• Nakskov Krisecenter
• Øbro Jagtvej Bibliotek
• Hillerød Krisecenter
• Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter
• Kvindenetværket Dansk Røde Kors i Lyngby, Kalundborg og Næstved.
Både for de frivillige kvinder, der arbejder med at hjælpe voldsramte kvinder, samt de voldsramte kvinder der er tilknyttet kvindenetværket

Book mig til et foredrag – Ring på 60 14 73 55 eller send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Du kan også kontakte Lone Keller via denne kontaktformular

Follow Us